 |
 | |  |
|
|
De tre primære metoder for udvinding af salt er; mineproduktion af stensalt, vakuumsaltproduktion og produktion ved hjælp af sol og vind.
Mineudvinding (stensalt) Her foregår alt i under jordoverfladen, hvor saltet bliver udvundet af undergrunden med bor, sprængning og nedbrydning. En stor del af denne produktionen bliver brugt som vejsalt om vinteren. Men vinterens luner har naturligvis en væsentlig indflydelse på netop dette forbrug. Salt fra miner er meget tørt med et vandindhold på ca. 0,3%. Saltet knuses og sorteres til kornstørrelser fra 0,16 til 18 mm.
Vakuumsalt Dette er i dag den mest brugte proces til produktion af salt. Opvarmet vand bliver pumpet ned i salthorsten, hvorefter saltet bliver opløst. Saltopløsningen bliver pumpet op til overfladen og renset for urenheder ved forskellige fældningsprocesser.
Derefter bliver det saltvandet bragt til kogepunktet under vakuumtryk i store fordampningskedler ved 120°C, for at producere det fine vakuumsalt vi kender fra vores hverdag. Dette salt bliver brugt som industrisalt, som vejsalt, i catering- og restaurationsbranchen og selvfølgelig i vores egne hjem. Vakuumsalt har en kornstørrelse fra 1,0-0,125 mm.
Salt produceret ved hjælp af fordampning fra solen I de sydlige lande bliver salt produceret ved at lade sol og vind fordampe havvand i bassiner. Havvandet ledes ind i store bassiner, hvor fordampningen påbegyndes. Efterhånden som vandet fordampet stiger koncentrationen af mineraler i vandet. På et tidspunkt begynder mineralerne at udkrystallisere. 77% af mineralerne er NaCl og til alt held udkrystalliserer salt som det sidste mineral, d.v.s. til sidst er der kun salt tilbage i vandet og når vandet er fordampet helt væk kan maskinerne høste de mellem 8 og 12 cm salt der ligger på bunden af bassinet. Dette salt har et vandindhold på ca. 4% og en kornstørrelse fra 0,5-5mm.
Som sådan tænkes havene at være uudtømmelige for salt. Et bud på hvor meget vand der er på jorden er 1,37 millioner km3, hvoraf hver km3 indeholder ca. 20 millioner tons salt. Dette giver os en saltreserve på 27,400 x 10^12 (tera) tons salt. Der produceres ca. 25 millioner tons om året fra oceanerne. Det kan man vist kalde en dråbe i havet!
|
|
 |